Forside Nyheder

Nye PlayStation-hovedtelefoner har 3D-lyd

-

Det er nu engang sjovest at spille med lyden skruet godt op.

Men eftersom gennemsnits-alderen for gamere ligger omkring de 30, er der en hel, der ikke kan skrue op for lyden uden at vække børnene.

Derfor laver alle mulige gamer-udstyrs-firmaer mere eller mindre avancerede hovedtelefoner til gamer-folket, og det gælder også Sony.

Disse officielle PlayStation-hovedtelefoner lander midt i januar. De er trådløse og er en opfølger til ’Gold’-hovedtelefonerne, man hidtil har kunnet købe. Ikke så overraskende kalder Sony dem for ’Platinum Wireless’.

Meningen er, at de skal kunne bruges sammen med PlayStation VR, så Sony har indbygget deres egen 3D-lydteknologi i dem. Hovedtelefonerne understøtter dog også 7.1-surround, der laves om til virtuel surround, når man lytter.

Vi har endnu ikke set en dansk pris, men de er sat til 160 dollar, hvilket omregnet svarer til 1120 kroner, før danske skatter og afgifter. Inklusive disse kommer de formentlig op på mellem 1200-1400 kroner. Det er cirka det dobbelt af ’Gold’-modellen.

Annonce