Forside Indhold og distribution Film

Rapport: Ultra HD kan blive det nye 3D

-
Foto: recordere.dk

En rapport fra IHS Media & Technology Digest peger på det forholdsvis beskedne 4K-indhold tilgængeligt.

Er 4K UHD på ved til at blive det nye 3D? Altså noget der blot ender som et fordyrende led i tv-produkter, noget som kun få har glæde af?

Ja, mener markedsanalytikerne fra IHS. De skriver i det seneste nummer af markedsrapporten ‘IHS Media & Technology Digest’ at risikoen er der. Det skriver Advanced Television.

Analytikerne peger på at der fra indholdsleverandørene er en langsom reaktiontid, når det handler om at levere indhold i 4K UHD.

IHS har talt sig frem til at der lige nu er omkring 400 titler i 4K Ultra HD kvalitet, på tværs af forskellige platforme, tjenester og formater.

Størsteparten af de 400 titler er opskaleret til 4K kvalitet, og ikke ægte native 4K UHD.

Hollywoodstudierne Paramount og Sony har leveret mere end halvdelen af det tilgængelige indhold i 4K UHD, mens Netflix står noteret som den 3. største leverandør af 4K-indhold.

Indenfor UHD Blu-ray er der angiveligt kun udgivet omkring 30 titler i ægte 4K UHD.

IHS konkluderer derfor i rapporten at “UHD kan, ligesom 3D før det, ende som en lidet anvendt high-end funktion i tv-apparater”.

Der er dog én væsentlig teknisk forskel imellem 3D og UHD. Med 3D er det enten/eller. Man vælger særligt 3D-indhold, hvorefter det skal opleves igennem særlige briller.

Men IHS mener at ligheden er, at tv-købere kan ende med at betale ekstra for en funktion/teknologi, som de kun i mindre grad kommer til at benytte bagefter, ligesom med 3D.

 

Annonce