Forside Nyheder

The Grand Tour mod nye rekorder – i piratdownloads

-
Foto: Shutterstock.com. Illustration: recordere.dk

The Grand Tour står til en rekord som Amazon nok gerne havde været foruden.

Tag 3 populære værter og tilføj et budget på over 1 mia. kroner. Så har du en af årets mest hypede tv-serier.

The Grand Tour, Amazons motorshow med de tidligere ‘Top Gear’-værter Jeremy Clarkson, Richard Hammon og James May, står nu til en ny rekord. En rekord som Amazon nok gerne ville have været foruden.

Annonce:

Showet er nemlig på kort tid blevet det mest downloadede program i historien. Det skriver avisen The Guardian.

De refererer til Muso-statistik udgivet i avisen Til Mail, der viser at første episode er hentet illegalt 7,9 mio. gange, nr. 2 er hentet 6,4 mio. gange mens nr. 3 – indtil videre – er hentet 4,6 mio. gange.

Det er angiveligt downloadtal som end ikke den tidligere piratfavorit, Game of Thrones, var i nærheden af.

En årsag til den rekord kan skyldes at Amazon indtil videre kun har tilbudt serien som streaming via deres Prime Video streamingtjeneste, som kun er tilgængelig i lande som USA og Storbritanien.

Statistikken viser dog at netop briterne er de værste til at hente serien illegalt, så Amazon har også en udfordring i forhold til at konvertere pirater til kunder.

Muso, der står bag statistikken omtalt her, skønner at Amazon kan have mistet over 28 mio. kroner i potentielle abonnementsindtægter på piraterne, alene på afsnit 1 indtil nu.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.