Forside Produkter Mobil

3: Streaming topper om søndagen

-
Foto: Shutterstock.com

3 har målt forbrug på deres mobilnetværk, og her topper streaming om søndagen.

Danskernes forbrug af data via deres smartphones og mobile bredbånd ligger rimeligt stabilt hen over en normal uge.

Men når de kommer til søndag, så stiger forbruget med 10-15%. Det viser målinger fra teleselskabet 3’s netværk.

Her fremgår det endvidere, at medie-streaming står for mere end 50% af det samlede dataforbrug i netværket. Og andelen vokser.

Det vil sige, at en stigende del af dataforbruget blandt 3’s kunder går til afspilning af digitalt indhold som fx film, tv-serier og nyhedsudsendelser fra tjenester som HBO, Netflix og Viaplay og ikke mindst TV2 Play og DR’s app.

“Streaming er blevet en stor succes, fordi det griber ind i en tendens i tiden, hvor forbrugerne i stigende grad efterspørger skræddersyede løsninger og frihed til selv at vælge, hvor og hvornår det passer dem”, fortæller David Elsass, direktør for privatmarkedet hos 3.

3’s kunder brugte 378,6 terabyte data søndag den 1. januar i år, og det er ny rekord.

På en normal søndag udgør streaming ca. 55% af det samlede dataforbrug. Søndag den 1. januar udgjorde streaming hele 60% af dataforbruget. Den søndag peakede forbruget imellem kl. 21 og 22.

 

 

Annonce