Forside Nyheder

Internetudbydere varsler nu om pirat-brug (UK)

-
Foto: Shutterstock.com / recordere.dk

Benyttes internetforbindelsen til piratindhold, så kan britiske internetkunder nu få brev fra deres internetudbyder.

Herhjemme kendes det fra piratbreve udsendt af advokater. Et brev om at internetforbindelsen har været brugt til illegal download af en navngiven film, ofte med et krav om erstatning med tilbud om et forlig.

I Storbritanien har de iværksat en kampagne mod piratdownload af film og tv-serier, støttet af den britiske regering. Det skriver Advanced Television.

Kampagnen har fået navnet ‘Get It Right’ og den indvolverer internetudbydere også. Når der registeres piratbrug på en internetforbindelse, så sender internetudbyderen en email eller et brev til kunden, og advarer om den ulovlige aktivitet.

 

Brevet

I brevet står bl.a:

Get it Right is a government-backed campaign acting for copyright owners who think their content’s been shared without their permission.

It looks like someone has been using your broadband to share copyrighted material (that means things like music, films, sport or books).

And as your broadband provider, we have to let you know when this happens.

Dette med et link til mere uddybende information om hvad de har registeret af illegal aktivitet.

 

Internetudbydernes rolle

Herhjemme har internetudbyderne også haft en rolle i kampagner mod piratdownload, omend den hidtil har været som teknisk bistand. I Storbritanien gør de det mere synligt hvad internetudbyderne kan bistå med.

“Ligesom andre udbydere af bredbånd og rettighedshavene (såsom filmproducenter, musik producenter, musikere, skuespillere, skabere af computersoftware, forfattere mv), tager vi ophavsretslovgivningen seriøst”, fortæller internetudbyderen BT om deres rolle i og støtte til kampagnen.

I Storbritanien er det organisationen bag ‘Get It Right’ der scanner for piratdownloads, registrerer de IP-adresser der anvendes herefter internetudbyderen finder frem til hvilken bredbåndsforbindelse der blev benyttet.

 

Annonce