Forside * Nyheder

Stormtrooper-dukken fra ’Rogue One’ er blevet kult

-

Der er ingen tvivl om at ’Rogue One: A Star Wars Story’ er et hit.

Ud over de mange millioner, den har tjent ind ved billetlugerne, har Star Wars-fans taget imod den lidt mere voksen-rettede film med åbne arme.

Annonce:

En lille detalje, mange sikkert lagde mærke til i filmens begyndelse, var den unge Jyn Ersos Stormtrooper-dukke, der blev efterladt, da hun flygtede for ikke at blive bortført sammen med sin far, Galen Erso (spillet af Mads Mikkelsen).

Dukken gav et lille indblik i, hvad det vil sige at være barn under imperiets fascist-vælde, og har derfor fået kultstatus på nettet.

F.eks. gik der ifølge The Verge ikke ret længe efter premieren på ’Rogue One’, før der dukkede instrukser op om, hvordan du selv kan lave dukken.

Men skulle du ikke være så kreativ og god med hænderne, kan du også bare købe én. Nu er julen ganske vist overstået, men hvis man har et barn, der er Star Wars-glad, kan det være en god fødselsdagsgave.

Eller hvis man er samler, kan det være en god idé at få fingre i den sidstnævnte dukke, inden Disney slår ned på den for at være uofficiel merchandise.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.