Forside * Nyheder

Teleselskab køber 1/3 af Tidal og får eksklusiv musik til kunderne

-

Teleselskabet Sprint investerer i musiktjenesten Tidal, og får eksklusivt indhold til deres 45 mio. kunder.

Det 4. største teleselskab i USA investerer nu i musiktjenesten TIDAL. Sprint har købt 33% af selskabet, i en handel som de selv beskriver som “formidabel parring”.

Annonce:

For pengene der får Sprint adgang til eksklusivt indhold fra Tidal. Indhold der kun vil være tilgængeligt for Sprints 45 mio. kunder i USA og Puerto Rico.

“Sprint deler vores syn på at revolutionere den kreative industri, ved at gøre det muligt for kunstnere at ‘connecte’ direkte med deres fans og dermed nå deres fulde fælles potentiale”, lyder det fra Tidal-medejer JAY Z, der fortsætter:

“Marcelo forstod vores mål med det samme og sammen er vi glade for at bringe en uovertruffen underholdningsoplevelse til Sprints 45 millioner kunder”.

Marcelo Claure er Sprints CEO der nu indtræder i Tidals bestyrelse.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.