Forside * Nyheder

Tillykke med fødselsdagen iPhone, hvad nu?

-

 

Foto: Shutterstock.com. Illustration: recordere.dk

I dag fylder iPhone 10 år. Det var den 9. januar 2007 at Steve Jobs for første gang viste verden visionen om hvad en smartphone skulle være. Og selvom Apple ikke var først med smartphones, så er det deres vision som i dag bruges i alle brands.

 

Annonce:

 

Steve Jobs viste iPhone frem den 9. januar (video ovenfor) og den kom på markedet sommer samme år. Siden dengang er det gået stærkt for Apple, der har mangedoblet deres omsætning, og i dag er to trediedele af Apples samlede omsætning relateret til iPhone.

Siden iPhone kom til verden, har mange andre brands fulgt med, og i dag er Apple presset på vækst, fordi man i dag kan få mange andre alternativer som kan mere end iPhone, men i dag skal det handle om at fejre de ting som iPhone har bragt til mobilen.

Med iPhone fik vi YouTube, Google Maps og Facebook på mobilen. Husk på da iPhone kom frem var det mobile internet noget man kaldte WAP (Wireless Application Protocol), og det var død kedeligt. Med iPhone fik man en Safari browser, og oplevede pludseligt at det var interessant at læse nyheder på sin telefon.

iPhone har også været en af hovedårsagerne til at Apple har solgt færre og færre iPods, da folk også i sin smartphone fik adgang til deres musik.

 

Hvad nu iPhone?

Men når alt det gode er sagt, så er det også længe siden at Apple er kommet med noget vildt nyt, og mens mange af deres konkurrenter har fået både OLED og curved edge skærme, så har Apple holdt fast i deres konservative design.

Er det mon “iPhone Pro” vi venter på nu?

Steve Jobs præsenterer den første iPhone (foto: Apple)
Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.