Forside Produkter Connected Home

ROUTER-TEST DEL 4: TPlink Archer C5400 unboxing og installation

-

Dette er del 4 af serien om ISP-udleveret versus high-end retail wifi router. I dette afsnit pakker jeg en TPLink Archer C5400 ud, og installerer den.

Archer C5400 koster ca. 2500 kr, og rent designmæssigt rammer vi nogenlunde midt imellem Asus’en og OnHub’en. Archer C5400 er på papiret lige så vild som Asus’en – deres marketing afdeling har endda lige strammet overdrevet en lille smule mere med et løfte om en hastighed på ikke mindre end 5,4 Gb/s, hvor Asus’ens marketingdrenge nøjes med ’sølle’ 5,3 Gb/s. Det er selvfølgelig i begge tilfælde totalt bavl, og man kan undre sig over at de ikke også vælger at kalde den indbyggede 4-port switch for en 4 Gb/s switch, når det tilsyneladende er ok at addere alle radioerne ovre på wifi siden…

Wifi-overdrivelser skal dog ikke lægges TPlink særligt til last. Alle producenter gør det. Men det irriterer min brokkekirtel.

Mekanisk er fornemmelsen rigtig god. Den føles gedigen og tung. I modsætning til Asus’en er de eksterne antenner fastmonteret, så der er ingen risiko for løse forbindelser.

Når man kommer lige fra et web interface som det på Asus, er det noget af en kold tyrker at lege med det på Archer C5400. Det er hvad der skal være, men så heller ikke mere. Jeg savner monitoreringsmuligheder, og flere avancerede settings.

TPlink Archer info: Se dagspris og produktinformation.

Se videoen med unboxing og installation her:

 

 

Nørd’o’teket

Denne artikelserie bringes i samarbejde med Nørd’o’teket, hvor du kan læse supernørden Steen Garbers Enevoldsen‘s tanker om meget af den teknik du møder i hverdagen.

 

 

Denne artikel er en del af serien: Router-Test

Annonce