Forside Detail

4.500 i kø til rekordstor Power-åbning

-
Facade på det nydesignede POWERHOUSE i Mega Syd, Aarhus. Foto: Power

Power i Aarhus satte nye rekorder for elektronikkæden. Bl.a. med salg af mere én mobil i minuttet.

Power åbnede ny butik i Aarhus lørdag, og det endte med flere rekorder for elektronikkæden.

Over 4.500 tilbudsjægere stod ventende i kø, da administrerende direktør Jesper Boysen lørdag morgen klippede den røde snor til det nydesigende varehus i Mega Syd. Det er ny rekord.

Mere end 20.000 gæstede lørdag den nye elektronikbutik, og de lagde sammenlagt 20 millioner kroner i kasseapparaterne. Det er også ny rekord.

“Det er helt vanvittigt. Åbningen her i Aarhus overgår vores vildeste forventninger. Kl. 7 slog vi kø-rekord med 4.500 gæster, kl. 18 overgik vi den forventede omsætning på 15 mio. kr. og ramte 20 mio. kr. for hele dagen – og vi har aldrig haft så mange besøgende i et varehus på bare én dag”, fortæller Power-direktør Jesper Boysen.

Direktøren mener at den ekstra store interesse skyldes for lidt konkurrence indenfor elektronik og hvidevarer på egnen.

Gennem lørdagen blev der blandt andet solgt 732 bærbare computere, 609 fladskærms-tv og hele 973 mobiltelefoner, hvilket er mere end en solgt mobiltelefon i minuttet.

 

Køen op langs Sønderhøj. Foto: Power
Mere end 4.500 stod i kø fra morgenstunden. Foto: Power

 

Åbningsdagen hos Power i Aarhus

Udvalgte salgstal fra Power Aarhus første dag.

449 Blendere / foodprocessorer
322 MacBooks
857 Smartwatches/fitness ure
230 Spilkonsoller
762 Bærebare computere (inkl. MacBooks)
609 Tv
973 Mobiltelefoner

 

 

Annonce