Forside Produkter Multirum

Alt om den nye Sonos PLAYBASE

-
Sonos PLAYBASE i hvid forfra

 


NB. Denne artikel blev skrevet før officiel premiere på Sonos PLAYBASE. Den er nu erstattet af denne:

Officielt: Her er Sonos PLAYBASE

 


Original artikel:

Som I har kunnet læse på recordere.dk igennem de seneste dage, så er Sonos på vej med en ny højttaler. Her kan vi afsløre flere detaljer om den.

 

Indledning

Sonos PLAYBASE er en højttaler af soundbase-typen, også kaldet en ‘sound stand’. Det er en højttaler-type der ikke er så udbredt i skandinavien, hvor vi ofte hænger TV’et op på væggen.

Denne type højttaler er nemlig beregnet til placering under TV’et, og det forudsætter at ens TV står på et tv-møbel, i en reol, på en hylde el.lign. hvor højttaleren her placeres under TV’et.

Endnu er Sonos PLAYBASE ikke lanceret, så betragt dette som et smugkig på de muligheder den bringer.

Vi tager selvfølgelig alle forbehold for at Sonos ændrer detaljer ved produktet, i forhold til de oplysninger vi har. Men herunder gennemgår vi produktet ud fra de informationer vi har på nuværende tidspunkt.

 

Sonos PLAYBASE i hvid fra oven

 

Design

Sonos PLAYBASE er en flad højttaler, med afrundede hjørner og en form der er en mellemting imellem et rektangel og en elipse.

Den er 72 cm bred (28,3 inch), 6 cm høj (2,3 inch) og 36 cm (14,2 inch) dyb. Vægten er 8,5 kg (18,85 lbs)

Den kommer både i hvid og sort.

 

Sonos PLAYBASE i hvid bagfra

 

Tilslutninger

Sonos PLAYBASE er – ligesom PLAYBAR – ikke en traditionel soundbar med HDMI ind- og udgange. Ej heller Bluetooth for trådløs streaming eller analog indgang for en medieafspiller.

Denne højttaler er beregnet til at blive tilsluttet et TV. Være højttaler for TV’et samt indgå i et Sonos musiksystem.

Eneste kablede indgang for lyd er: Digital optisk (Toslink).

Det betyder at TV’et skal være udstyret med en optisk udgang, for at benytte en Sonos PLAYBASE.

Derudover har den tilslutninger for ethernet, for kablet netværk, samt power.

 

 

Højttalerne

Sonos PLAYBASE er en stereo højttaler.

Højttalersystemet er 3-vejs, det vil sige med enheder for bas, mellemtone og diskant for hver kanal. 6 højttalerenheder i alt.

Der er ingen indbygget subwoofer.

 

Sonos PLAYBASE i sort

 

Lyd dekodning

Sonos PLAYBASE understøtter dekodning af surround-lyd, og her er der ingen nyheder i forhold til PLAYBAR (Sonos soundbar).

Der understøttes dekodning af Dolby Digital. Ingen DTS, ingen HD-lyd.

 

Internet radio

Som på de øvrige Sonos-produkter, så understøttes internet radio via TuneIn og personlige links til internet radiostationer.

 

Sonos PLAYBASE i sort bagfra

 

Lydformater

Sonos PLAYBASE afspiller følgende lydformater:

AAC, AIFF, Apple Lossless, FLAC, MP3, Ogg Vorbis, WAV og WMA.

 

Musiktjenester

Sonos understøtter musiktjenesterne:

  • Apple Music
  • Deezer
  • Napster
  • Qobuz
  • Spotify og Spotify Connect
  • Tidal (inkl. Tidal HiFi)
  • YouSee Musik

 

Sonos PLAYBASE i sort fra oven

 

Kontroller

På selve højttaleren er der kontroller for:

  • Næste nummer (next track)
  • Play/pause
  • Forrige nummer (previous track)
  • Volume op/ned.

Der er i alt 3 touch-knapper. Volume ned, play/pause og volume op, og så udføres “næste nummer” og “forrige nummer” ved at swipe mod venstre eller mod højre.

Her illustreret på en Sonos PLAY:5 der benytter samme type kontroller:

 

 

Der er en enkelt knap mere, og det er til parring med et Sonos system under den indledende opsætning. Den knap sidder på siden af PLAYBASE:

Sonos PLAYBASE i hvid fra siden

 

Stemmestyring

Sonos arbejder på stemmestyring i deres produkter, og har tidligere fortalt at alle deres nye højttalere får mikrofon indbygget til dette.

Højttaleren PLAY:5 er allerede forberedt for dette, og det forventer vi også at PLAYBASE er.

Sonos bygger ikke deres egen stemmestyring, men samarbejder med et udvalg af de produkter der er på markedet. Lige nu er det Amazon Alexa, Apple Siri og Microsoft Cortana.

 

Sonos PLAYBASE i hvid

 

Pris og tilgængelighed

Da Sonos PLAYBAR endnu ikke er lanceret, så har vi ikke den officielle udgivelsesdato eller pris endnu.

Men et tidligere forhandlerlæk i Sonos hjemland USA angav en forventet pris på $699. Det er samme pris som Sonos PLAYBAR koster på de kanter.

Overført til danske forhold så regner vi derfor med en dansk pris som PLAYBAR. Det er kr. 6.000,-

Af lancering venter vi ultimo marts eller primo af april.

 

Sonos PLAYBASE i sort forfra

 


NB. Denne artikel blev skrevet før officiel premiere på Sonos PLAYBASE. Den er nu erstattet af denne:

Officielt: Her er Sonos PLAYBASE

 


 

Sonos PLAYBASE specifikationer

Mål og vægt
Bredde: 72 cm (28,3 inch)
Højde: 6 cm høj (2,3 inch)
Dybde: 36 cm (14,2 inch)
Vægt: 8,5 kg (18,85 lbs)

Tilslutninger
Digital optisk (Toslink)
Ethernet
Power

Surround dekoder
Dolby Digital

Understøttede audio formater
AAC, AIFF, Apple Lossless, FLAC, MP3, Ogg Vorbis, WAV og WMA

Understøttede musiktjenester (Danmark)
Apple Music, Deezer, Napster, Qobuz, Spotify (inkl. Spotify Connect), Tidal (inkl. Tidal HiFi) og YouSee Musik

 


NB. Denne artikel blev skrevet før officiel premiere på Sonos PLAYBASE. Den er nu erstattet af denne:

Officielt: Her er Sonos PLAYBASE

 

Annonce