Forside Indhold og distribution Film

Netflix scorer Scorsese-storfilm med De Niro og Pacino

-

Den næste gangster-storfilm fra Martin Scorsese kommer muligvis slet ikke biografen.

I stedet vil den kunne ses på Netflix. Der er tale om filmen ’The Irishman’, der angiveligt handler om den irsk-amerikanske gangster Frank Sheeran.

Filmen har et budget på over 100 millioner dollar, og skulle egentlig have været lanceret af Paramount, men de har trukket følehornene til sig, efter at Scorseses seneste film, ’Silence’, ikke blev noget hit.

Det er IndieWire, der har bragt historien til torvs, og de kan også berette, at filmen kommer til at have nogle legendariske gangster-skuespillere i hovedrollerne, nemlig Robert De Niro og Al Pacino. Angiveligt skulle Joe Pesci også være med på rollelisten. Manuskriptet er skrevet af Steve Zaillian.

Der vil blive brugt en del penge på CGI, der skal få Robert De Niro til at ligne én på 30 i visse scener. Filmen får formentlig først premiere tidligt i 2019, med en mulig, tidlig forpremiere i Los Angeles sent i 2018, sådan at den kan nå at komme i betragtning til en Oscar.

Annonce