Forside * Nyheder

Den nye ’Thor’-film bliver en action-komedie

-

Hvis du ikke allerede har lagt mærke til det, så er Thor den mest komiske superhelt i Marvels cinematiske univers.

Annonce:

Det begyndte allerede med Kenneth Branaghs tørre, britiske humor i den første Thor-film, og siden har den nordiske gudehelt både virket som ”comic relief” i visse Avengers-film, og har forklaret, hvorfor han ikke var med i den sidste ’Captain America’-film med et par temmelig sjove videoer, som du kan se herunder.

Disney-ejede Marvel har meldt ud, at de har tænkt sig at fortsætte ud af det spor med den kommende Thor-film, der hedder ’Thor: Ragnarok’. Alle os, der er vokset op med den nordiske mytologi ved jo godt, hvad det betyder, men der er noget, der tyder på, at man ikke skal tage det helt så alvorligt.

Ifølge Entertainment Weekly, der har fået lov at kigge lidt på stillbilleder fra filmen, bliver der skruet op for farverne og det ekstravagante i filmen. Filmens kostumer minder allermest om det, man kender fra sen-70’ernes og 80’ernes superhelte-film, hvor det hele var lidt mere ekstremt i forhold til glitter og design.

Det første, man dog lægger mærke til, er at Thor er blevet klippet. Hvis vi rent faktisk ser ham gå til frisøren i filmen, kan det ikke undgås at blive morsomt.

Jeff Goldblum spiller The Grandmaster, og hans kostume ligner allermest Doc fra ’Tilbage til fremtiden’, der har taget et Superman-kostume på, der er designet af den guldglade Donald Trump.

)

Asgårds dødsgudinde Hela spilles af Cate Blanchett, og som The Verge skriver, er hun rimelig nederen i et kostume, der allermest får hende til at ligne én, der er på vej til koncert med The Cure i 1988.

Det sidste billede viser Tessa Thompson som Valkyrie i selskab med mere af, hvad vi kan forvente. Det kommer nok i højere grad til at ligne firserversionen af ’Flash Gordon’ end ’Man of Steel’.

Det skal nok blive sjovt, når filmen får premiere til sommer.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.