Forside Nyheder

Intel: Nye high end CPU’er inkl. ny Core i9

-

Intel klar med en ny serie af Core X processorer i Skylake-generationen rettet mod krævende brugere og gamere.

Intel lancerer en ny ‘Extreme’ udgave indenfor deres Skylake-generation af Core X CPU’er til desktop brug (stationære computere).

Det er nye heftigere udgaver af Core i5 og Core i7, samt den helt nye topmodel Core i9 Extreme.

De nye processorer er målrettet entusiasterne, de krævende brugere. Det kan være gameren der kræver det ypperste eller den kreative indholdsproducent der ønsker ekstra spark på renderinger og konsolideringer.

De nye Core X processorer fås i forskellige størrelser og modeller, fra 4 kerner (cores) og 4 ‘threads’ helt op til 18 kerner (cores) og 36 ‘threads’ i Core i9 Extreme.

Der er en ny ‘Turbo Boost’-teknologi i de større modeller af de nye CPU’er, og Intel fortæller at det forbedrer ydelsen ved multitasking.

Core X-serien her forbedrer ifølge Intel ‘multithread performance’ med 10% og ‘single thread performance’ med 15%, sammenlignet med den tidligere generation CPU’er.

De danske priser kendes endnu ikke.

Men i USA starter priserne ved $242 (1.610 kr) for mindste Core i5, mens Core i7 ligger fra $339 (2.255 kr) for 4 kerner op til $599 (3.720 kr) for 10 kerner.

Den nye Core i9 koster fra $999 (6.650 kr) for 12 kerner, $1.699 for 16 kerner (11.300 kr) op til topmodellen Core i9 Extreme med 18 kerner til $1.999 (13.300 kr).

 

 

Annonce