Forside Nyheder

TV 2 stiger i pris

-
Foto: recordere.dk

TV 2 hæver priserne med 1 kr i de næste 3 år – for at kunne følge udviklingen.

TV 2 er tidligt ude og annoncere hvilke prisstigninger som tv-kanalen planlægger for de næste 3 år. Det bliver med 1 kr. per måned (per år).

I dag koster TV 2 15 kr/måned. I 2018 stiger det til 16 kr/måned, frem til 2020 hvor kanalen vil koste 18 kr/måned. Dette beløb er eks. moms og evt. distributør-omkostninger.

“Vi gør det ikke for at sikre store overskud på hovedkanalen eller for at polstre TV 2. Vi havde valget mellem at lave en hovedkanal for færre penge eller sætte prisen op og fastholde niveauet. Og så valgte vi det sidste”, fortæller Flemming Rasmussen, kommerciel direktør for TV 2, til Finans.dk

Prisstigningen skyldes en kombination af at flere fravælger tv-pakkerne samtidig med at markedet for tv-reklamer er på retur. Dermed er der færre til at dele regningen.

Flemming Rasmussen mener dog ikke at prisen for TV 2 er for høj, sammenlignet med markedsniveauet. “TV 2 kom fra et meget lavt niveau”, pointerer han overfor Finans.dk.

 

Annonce