Forside * Featured

Prognose: 21.000 danskere køber OLED TV i år

-
Philips seneste 9002 OLED TV (udkommer til august). Foto: recordere.dk

Danskerne købte 5.700 OLED TV sidste år. Det tal ventes at nå 21.000 i år.

Forleden udsendte brancheforeningen en fælles udmelding om at salget af OLED TV er opadgående.

Nu sætter TP Vision, dem der står bag Philips TV, så tal på forventningerne for OLED-salget i år.

Annonce:

Sidste år blev der samlet solgt 540.000 TV på det danske marked, heraf var 5.700 af typen OLED TV.

Så OLED TV er endnu et nichemarked, i forhold til det samlede salg, men et marked der i år ventes mere end firedoblet, til et samlet salg på 21.000 i år.

“Salget af OLED-TV vil i antal næsten blive firedoblet på ét år: Fra 5.700 TV i 2016 til et forventet tal på 21.000 i år. Vi har en forventning om, at denne udvikling fortsætter i Danmark som i resten af Norden, der er i front i forhold til resten af verden”, fortæller Henrik Kyhl, der er nordisk direktør for TP Vision, som står bag Philips TV.

Tallene er ikke deres egne, men kommer fra analysefirmaet GfK, der indsamler aktuelle og forventede salgstal fra branchen.

Udmeldingen gælder iøvrigt samtlige mærker i Danmark, ikke kun Philips TV.

 

Philips seneste 9002 OLED TV (udkommer til august). Foto: recordere.dk

 

Mere i de store størrelser

Da OLED TV – indtil videre – kun sælges i 55″ og derover, så er den tv-teknologis andel af markedet, oppe i den ende af tommeskalaen, større.

Hvis prognosen holder så betyder det at OLED TV vil få en markedsandel på 13% af alle 55″ TV og 16% af alle 65″ TV i år.

” 55” og 65” er dér, hvor der er størst vækst – og i disse størrelser er OLED-TV de mest solgte og udgør halvdelen af markedet, hvis vi ser på værdi”, slutter Henrik Kyhl.

Så der tjenes p.t. mere på OLED TV end på de traditionelle LCD TV, så det er ikke kun forbrugerne der har en interesse i at OLED TV opnår en større markedsandel, omend det nok kun holder sålænge OLED TV fortsat anses som noget “eksklusivt” (noget man gerne betaler lidt ekstra for).

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.