Forside Nyheder

Hver 10. dansker har droppet tv-pakken

-
Foto: Shutterstock.com

500.000 danskere har “klippet kablerne”, droppet den klassiske tv-pakke og gået på ren streaming.

Den klassiske tv-distribution er udfordret af flere og flere streaming-tilbud, og det får et stadigt stigende antal danskere til at “klippe kablerne” og gå over til ren streaming.

Det betyder ikke at de traditionelle tv-kanaler fra DR, TV 2, TV3 osv. nødvendigvis droppes, blot at de ikke længere leveres via antenne, kabel eller satellit men derimod via nettet istedet.

500.000 danskere over 18 år har nu forladt den klassiske tv-distribution og gået rent på streaming som distribution.

Det skriver Berlingske Business, på baggrund af årets undersøgelse fra analyseinstituttet Wilke om danskernes tv-vaner, der blev præsenteret på konferencen Future TV forleden dag.

Streaming rummer i dag såvel live tv (flow tv) som on demand med tidsforskudte tv-programmer, tv-serier og film.

Wilkes undersøgelse viser at på et år er antal danskere uden antenne, kabel-tv eller satellit fordoblet. 11% af danskerne over 18 år har ikke længere klassisk tv-pakke.

Mest populære streaming-tilbud er DR (61%), YouTube (52%) og Netflix (41%) efterfulgt af TV 2 Play og Viaplay.

 

Annonce