Forside * Featured

Her er Loewe Bild 5 OLED TV

-

Loewe bild 5. Det nyeste OLED TV med et unikt modulært design.

Mix og match komponenter og skab din egen individuelle konfiguration. Loewe er klar med Bild 5 OLED TV, der byder på et unikt modulært design.

Annonce:

Designet er retro-inspireret med matrialer der kombinerer træ, børstet aluminium og stof.

Håndværk, hightech, sanselighed og varme. Bodo Sperlein, Loewes kreative direktør, har bragt alle disse ingredienser sammen i det eklektiske design af det nye bild 5 OLED TV.

“Vi er en af de første tv-producenter, der er begyndt at bruge naturlige materialer igen. Blandt andet træ. Med dette har vi forvandlet tv´et til et smukt objekt. Et stykke møbel, der udstråler en ‘velkommen hjem’ følelse”, forklarer Loewes kreative direktør, Bodo Sperlein, og han fortsætter:

“Loewes bild 5 OLED er varm minimalisme, hightech med sjæl og et strejf af hygge.”

Som tilbehør fås bord- eller gulvstativ i farverne ‘Silver Oak’, ‘Black Oak’ samt højglans ‘Piano Black’.

 

 

Vælg en skræddersyet 80 watt  soundbar i tilsvarende ‘Silver Oak’ eller ‘Piano Black’ farve.

Fravælges soundbaren kan den erstattes med et tilsvarende ‘dummy’-panel i ‘Silver Oak’ eller ‘Piano Black’, så designet bevares.

Der er indbygget 5.1 surround dekoder, som også kan spille sammen med et højttalersystem som Loewe klang 1.

Med Loewe digital audio link er der ikke brug for en ekstra audio receiver eller forstærker, så tilføjelse af højttalere og subwoofer sker nemt og enkelt, og alle enheder betjenes med den elegante Loewe fjernbetjening.

 

 

Selve skærmen er blot 4,9 mm tyk på det tyndeste sted, og Bild 5 fås i hhv. 55″ og 65″.

Der er understøttelse for almindelig HDR og Dolby Vision.

Loewe bild 5 OLED har en integreret harddisk (DR+) med 1TB lagerplads og dobbelt tuner. Så der kan optages et program mens der ses et andet. Harddisken kan også bruges til at pause udsendelser.

Der er indbygget streamingserver så optagelser kan ses på et andet Loewe TV i hjemmet. Sæt eksempelvis filmen på pause i stuen, og se den færdig senere i soveværelset.

 

 

Den nye Loewe app

Loewes TV’er kan betjenes via smartphones og tablets med den nye Loewe app. App´en fungerer desuden som en elektronisk programguide.

 

 

Pris og tilgængelighed

  • Loewe bild 5 OLED 55″ fra kr.32.999,-
  • Loewe bild 5 OLED 65″ fra kr. 45.999,-

Er klar til salg i butikkerne nu.

 

 

Loewe bild 5 OLED: Tekniske data

– Skærmdiagonal: 55″ / 65″
– Display: OLED display teknologi
– HDR (Dolby Vision / HDR 10 / HLG)
– Opløsning: Ultra HD 3840 x 2160
– Modtagelse: DVB-T2 / DVB-C / DVB-S2 / UHD@60Hz
– TIlslutninger: 4 x HDMI UHD / 1 x USB 3.0 / 2 x USB 2.0 / WLAN / Bluetooth
– Lyd uden soundbar: Som monitor uden integreret lyd
– Lyd med soundbar: 2 x 40 W output
– Valgmuligheder: Systemet kan udvides med f.eks. Loewe klang 1 eller Loewe klang 5 lydsystem
– Placeringsmuligheder: Gulvstand / Bordstand / Væghængt

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.