Forside Nyheder

Nikolaj Lie Kaas igen vært for Zulu Comedy Galla

-
Nikolaj Lie Kaas

Værten for ‘ZULU Comedy Galla 2017’, der afholdes i Operaen i København 31. august, har meldt sig. Og det er ZULU stolt over.

Når TV 2 ZULU skyder ‘ZULU Comedy Festival 2017’ i gang med et gallashow i Operaen i København torsdag 31. august, bliver det med Nikolaj Lie Kaas som vært. Den populære skuespiller har tre gange tidligere stået i spidsen for et brag af et show i Operaen, og han var da heller ikke i tvivl, da han hørte, at jobbet var ledigt:

“Jeg tager tjansen som galla-vært. Selvfølgelig! Det er en fornøjelse at være tilbage. Showet er skide sjovt at være med til, og det er et rush at lave tv på den måde. Min opgave som vært er at få både publikum og seere til at føle sig godt tilpas, samtidig med at showet også skal have noget kant. Jeg glæder mig meget til at være en del af ‘ZULU Comedy Galla’-familien igen”, siger Nikolaj Lie Kaas.

Annonce