Forside * Nyheder

Telia TV hårdt ramt af konflikt med Discovery

-

Kunder hos tv-distributøren Telia TV må nu undvære kanalerne fra Discovery Networks. Parterne er ikke nået til enighed om ny kontrakt.

I går eftermiddags varslede Telia, at de nok ikke nåede til enighed med Discovery Networks om en forlængelse af kontrakten.

Annonce:

Det betyder at tv-kunder hos Telia nu står uden tv-kanalerne Kanal 4, Kanal 5, 6’eren, Canal 9, Eurosport 1, Eurosport 2,  Discovery, Discovery World, Discovery ID, Discovery Science, Animal Planet og TLC.

Årsagen til konflikten er, ifølge Telia, at Discovery i forbindelse med forhandlinger ønsker at ændre de nuværende vilkår på en måde, så den enkelte tv-kunde fremover bliver stillet betydeligt dårligere end i dag – dette på både pris og valgfrihed.

 

Strid om pris og tilgængelighed

Kernen i konflikten er, ifølge Telia, krav fra Discovery der vil begrænse tv-kundernes adgang til indhold og samtidig vil indføre en markant prisforhøjelse.

“For Telia er kundeoplevelsen det vigtigste. Derfor er det her også en rigtig ærgerlig situation. Men vi kan ikke acceptere, at vores tv-kunder i Danmark bliver stillet så meget ringere, fordi man forsøger at tvinge en stor europæisk aftale ned over os og vores kunder. Det er en kamp, vi er nødt til at tage på vegne af vores kunder”, fortæller privatkundedirektør i Telia, Christoph Nørgaard.

 

100 kr. og HBO i stedet

Telia lover en kompensation til berørte kunder. Ifølge brugere på recordere.dk’s forum er kompensationen lige nu HBO Nordic og 100 kr. i rabat. Men hvis man skal se landskamp på lørdag, er man nødt selv at investere i en streamingløsning, hvis Telia og Disovery Networks ikke er nået til enighed inden.

Hos Discovery Networks er de også kede af at aftalen ikke nåede i hus og kalder det et tab for tv-seerne.

”Det er meget trist, at seerne bliver et uskyldigt offer her. Vi har stor forståelse for, at situationen kan skabe frustration, når seerne nu mister adgang til 12 tv-kanaler fra Discovery. Derfor håber vi selvfølgelig, at vi snart kan få en aftale med Telia, så seerne igen kan få adgang til vores indhold”, siger Christian Kemp, adm. direktør i Discovery Networks Danmark.

 

Telia TV er hårdt ramt.

At Telia TV er ekstra hård ramt, og dermed kunderne, skyldes ikke mindst at Telia ikke har nogen aftale med Viasat. Så når Discovery-kanalerne fjernes fra udbudet, så efterlader det et stort hul, ikke mindst hos kunder med mellem- eller stor-pakke.

TV-kanalerne der lige nu er væk på Telia TV er markeret med rødt herunder, hhv. for pakkerne Lille, Mellem og Stor.

 

Grafik: recordere.dk

 

Opdatering

Konflikten er løst. Læs mere her:

Telia TV har fået Discovery-kanalerne igen

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.