Forside Nyheder

Apple bygger endnu et datacenter i Danmark

-
Foto: recordere.dk

Apple annoncerer deres datacenter nr. 2 i Danmark. Det bygges ved Aabenraa.

Apple var de første til at annoncere planerne om opførelse af et stort datacenter i Danmark. Siden har Facebook og Google meldt sig på banen.

Nu annoncerer Apple planerne om datacenter nr. 2 i Danmark. Det skriver Ritzau.

Apples første datacenter er ved at blive bygget ved Viborg. Facebook bygger i Odense, mens Google har købt en grund ved Fredericia.

Apples næste datacenter kommer til at ligge ved Aabenraa, og kan potentielt vokse sig større end det ved Viborg.

“Vi er glade for at kunne udvide vores datacenter-drift i Danmark og samtidig investere i nye kilder til grøn energi. Det planlagte center i Aabenraa vil, som alle vores datacentre, køre på ren energi fra første dag takket være nye energiprojekter, som vi skaber”, fortællerErik Stannow, nordisk chef for Apple, til Ritzau.

Efter første fase, der ventes klar allerede i 2019, der vil de to datacentre dog ligne hinanden. I byggefasen skabes ca. 300 jobs, mens der vil være 50-100 ansatte når det er i drift.

Begge datacentre skal levere indholdet til Apples forskellige tjenester.

 

Annonce