Forside Nyheder

Stargate-universet får en ny serie – og sin egen streamingtjeneste

-

Ville du betale for en streamingtjeneste, der kun havde ét serieunivers ombord?

Hvis du var fan, fik adgang til nyt materiale fra seriens univers og prisen var billig nok?

Det håber MGM, at ’Stargate’-fans er villige til. Sci-fi-universet, der første gang blev set i Roland Emmerich-filmen af samme navn fra 1994, har været på tv med tre serier, ’Stargate SG-1’, ’Stargate Atlantis’ og ’Stargate Universe’ og mere end 380 afsnit af de forskellige serier er blevet produceret. Dertil kommer to spillefilm, lavet til hjemmevideomarkedet.

Nu kommer der så en fjerde serie, ’Stargate: Origins’. Den skal primært leve på en ny streamingtjeneste, der hedder ’Stargate Command’ og som udelukkende har ’Stargate’-materiale ombord. Idéen er altså, at man abonnerer på selve serien og ikke på en tjeneste, der har serien ombord sammen med andre serier.

Skulle det gå hen og blive en tendens, kan det hurtigt blive dyrt at være serie-fan. På den anden side er der visse universer, hvor mængden af spin-offs og ekstramateriale er så stor, at tilstrækkeligt mange fans måske vil betale for at kunne få adgang, også fordi det giver mulighed for at interagere med ligesindede.

Du kan læse mere om det nye tiltag, og skrive dig op til mere info her.

 

Annonce