Forside Produkter Medieafspillere

4K Apple TV lanceres til september

-

Bloomberg: Ja, Apple lancerer Apple TV med 4K UHD og HDR sammen med de nye iPhones.

Journalist Mark Gurman, der arbejder for erhvervsmediet Bloomberg, er kendt for sit kildenet til Apple nyheder – og Bloomberg er kendt for ikke at løbe med løse rygter.

Nu bekræfter deres kilder hvad der allerede har været rygtet på vej i et stykke tid nu:

Ja, der kommer en ny Apple TV medieafspiller og ja, det bliver med 4K UHD og HDR (High Dynamic Range).

Der bliver samtidig mere fokus fra Apple på at levere det rigtige tv-indhold.

Det har tidligere været fremme at softwaren til Apples HomePod højttaler viser 4K-opløsninger og HDR (HDR10, HLG og Dolby Vision), ligesom seneste betaudgave af ny Apple TV software indeholder referencer til en ny model Apple TV der tidligere har været omtalt som 4K UHD.

Så med mindre noget går helt galt i produktionen indenfor de næste uger, så må det regnes som overvejende sandsynligt at Tim Cook & Co. viser nyheden frem på deres september event, sammen med årets iPhone-nyheder og et nyt ur.

Dato for næste Apple Event er endnu ikke annonceret, men de varmeste rygter lige nu siger tirsdag 12. september.

 

Annonce