Forside Produkter Connected Home

Creative klar med nye trådløse højttalere

-
Creative Omni højttaler

Omni er en spritny højttaler fra Creative – og lydbrandets første transportable Wi-Fi-højttaler nogensinde. Ved at kombinere flere Omni-højttalere via Wi-Fi får man et komplet lydsystem, der nemt og enkelt kan styres via en app fra ens smartphone eller tablet.

Lydbrandet Creative melder sig nu på banen med deres første transportable Wi-Fi-højttaler nogensinde, Omni, der bliver lanceret på årets IFA i Berlin.

Creative Omni højttaler

Multiroom-højttalere

Det er ikke tilfældigt, at Creatives nye højttaler har fået navnet “Omni”, der på latin betyder “alt” eller “alle steder”. Man kan nemlig trådløst forbinde flere Omni-højttalere og placere dem rundt i hjemmets rum efter behov.

– Med Omni bliver det muligt at lytte til sin yndlingsmusik overalt i hjemmet. Med Wi-Fi-forbindelse og konstant adgang til internettet kan brugerne vælge imellem millioner af forskellige sange – og samtidig opleve musikafspilning af højeste kvalitet fra en veldrejet højttaler, siger Low Long Chye, der er General Manager hos Creative.

Via Creatives Sound Blaster InterConnect app kan man nemt styre lyden i alle rummene fra sin smartphone eller tablet. Desuden kan flere smartphone- eller tabletbrugere få adgang til systemet via deres enhed, og hver især vælge, hvilken musik, der skal spilles i de forskellige rum – ligesom man kan vælge at spille den samme musik på alle hjemmets højttalere samtidig, hvilket mange brugere måske vil foretrække under fx middagsselskaber eller fester.

Adgang til flere millioner sange

Creative Omni understøtter en lang række populære streaming-tjenester som fx Spotify Connect, hvilket givere brugeren afgang til millioner af sange via deres smartphone eller tablet. Samtidig Understøtter Omni også iHeartRadio, hvor brugere kan lytte til tusindvis af gratis internet-radiostationer.

 

Creative Omni højttaler

Tekniske specifikationer

  • Dimensioner (L x B x H): 71,1 x 200,8 x 68,5 mm
  • Forbindelse:
    • Wi-Fi (802.11 b/g/n)
    • Bluetooth 4.2
    • Aux-in
    • Micro SD-kort
  • Batteri: 8 timer (via Bluetooth)
  • Bluetooth lyd-kodeks: AAC, SBC
  • Wi-Fi- og Streaming-kodeks: MP3, WMA, WAV, ALAC, AAC+, FLAC, APE og OGG
  • MicroSD Player-kodeks: MP3, WMA, WAV, FLAC
  • Opladning: USB Micro-B eller 5V 850mA
  • Vandtæt: IPX4-certificeret
  • Drivere: 2 x 1.5″ Neodymium-drivere / 2 x passive basradiatorer
  • Software: Sound Blaster InterConnect app (iOS/Android)

Pris og tilgængelighed

Omni kommer i både sort og hvid og bliver tilgængelig hos udvalgte forhandlere samt på www.creative.com i løbet af november 2017. Vejledende udsalgspris: 999 kr.

Annonce