Forside * Featured

Eksperter: Du har penge tilgode i licens

-
Foto: DR Design / recordere.dk

Efter en dom i EU mener et flertal af skatteeksperter at licensbetalere har penge tilgode.

Sidste sommer faldt der dom ved EU-domstolen i en sag om for meget betalt licens i Tjekkiet. EU mente ikke at der måtte opkræves moms på licensen.

Efter dommen gik Skatteministeriet herhjemme igang med at undersøge om afgørelsen også ville få betydning for danske licensbetalere. Efter den danske undersøgelse, så orienterede skatteminister Karsten Lauritzen (V) i marts orienterede Folketinget om, at den EU-dom ikke ville få betydning i Danmark.

Annonce:

Men nu mener et flertal af skatteeksperter, som Jyllands-Posten har talt med, at Skat tager fejl og licensbetalere har milliarder tilgode – over 3 mia. kr.

“Hvis vi lægger til grund, at den danske licensopkrævning svarer til den tjekkiske – og det synes jeg, der er god grund til – så kan der ikke opkræves moms af licensen, og dermed er den også uretmæssigt opkrævet”, fortæller professor i momsret på Aarhus Universitet Dennis Ramsdahl Jensen, til Jyllands-Posten.

Jyllands-Posten har talt med i alt 10 momseksperter. Her er én enig med Skatteministeriet, en er i tvivl mens de resterende otte vurderer at Skatteministeriets tolkning ikke holder.

“Danmark er tydeligvis i konflikt med EU-retten”, lyder konklusionen fra Ben Terra, professor emeritus, der underviser i skatte- og afgiftsret på 4 europæiske universiteter og også har været rådgiver for IMF, OECD og EU-Kommissionen.

Hvis sagen tages op i EU på vegne af de danske licensbetalere, og en afgørelsen her også går Danmark imod, så skal DR tilbagebetale momsen fra de seneste 3 års opkrævninger af medielicens – svarende til ca. 1.500 kr. per husstand.

DR oplyser til Jyllands-Posten at man holder sig til skattevæsenets vurdering, og fortsætter med at opkræve moms på licensen.

 

Denne artikel er en del af serien: Licensmoms

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.