Forside Indhold og distribution Film

Filmmagasinet Ekko går digitalt

-
Filmmagasinet Ekko. Foto: recordere.dk

Nu kan filmmagasinet Ekko også læses på tablet og smartphone.

Ekko er et dansk filmmagasin med 17 år på bagen, og nu supplerer de det trykte magasin med nye digitale udgaver.

Via Ekkos apps til Android og Apple, smartphones og tablets, er det muligt at læse magasinet i en digital udgave.

Ved siden af det seneste nummer af bladet vil der også være mulighed for at købe adgange til ældre udgaver digitalt.

Filmmagasinet er udkommet 4-5 gange årligt og det giver et bagkatalog på i alt 75 udgivelser, der er søgbare via app’en.

Når det nyeste magasin udkommer fysisk, bliver det samtidig tilgængeligt for abonnenterne på Ekkos app. P.t. er det ikke muligt at abonnere på det digitale magasin alene.

Bladet kan også tilgås via computer, hvor det ligeledes kan downloades til læsning uden en aktiv internetforbindelse.

 

Køb tidligere numre af Ekko digitalt. Foto: recordere.dk

 

Pris og tilgængelighed

Filmmagasinet Ekko er tilgængeligt digitalt til Android og Apple.

Aktuelt kan der ikke tegnes særskilt abonnement til apps alene.

Et normalt abonnement til kr. 395/år giver adgang til de digitale udgaver af bladet.

 

Annonce