Forside Nyheder

Flere kode-afsløringer: iPhones kamera får motivgenkendelse med iOS 11

-

Der er noget, der tyder på, at Apple går old-school med iOS 11 på et enkelt punkt.

De vil angiveligt indføre en klassisk funktion fra peg-og-skyd-kameraer, nemlig muligheden for at indstille kameraet efter, hvad det er, man tager billeder af.

Kvikke udviklere har kigget lidt dybt i den HomePod-kildekode, der blev lækket for nylig. Her har de fundet en funktion, der indstiller kameraet til at skyde forskellige miljømotiver, såsom blade på træerne, himmel og sne men også kæledyr og fyrværkeri.

På den måde minder funktionen om det hjul, man kunne dreje på, når man fotograferede på gamle kompaktkameraer. Hos Apple hedder funktionen ’SmartCam’ – i hvert fald indtil videre.

Det er brasilianske Guilherme Rambo, der har fundet funktionen og konstateret, at den formentlig bliver en del af iOS 11. Det var også ham, der fandt det ikon, der siden er blevet taget som en bekræftelse af den kommende luksus-iPhones form og design.

 

Annonce