Forside * Nyheder

Her er gadget’en, du helst ikke vil vide at du har brug for

-

Hvad siger du til en gadget, der kan rense din tandbørste?

Det lyder måske rimelig overflødigt, i stil med Internet-forbundne brødristere. Men hvis du nu fik at vide, hvad der rent faktisk gemmer sig på din tandbørste, kunne det være, du skiftede mening.

Annonce:

Hvis du deler badeværelse med familiemedlemmer, venner eller samboer, er der nemlig gode chancer for, at der er lort på din tandbørste. En undersøgelse fra The American Society of Microbiology fra 2015 viste, at der er 60% chance for at din tandbørste er vært for fækalie-bakterier, hvis du deler badeværelse med andre. Og at der er 80% chance for at disse fækalier tilhører en anden end dig selv.

Det er på denne baggrund, at Puretta er kommet til verden. Det er et Kickstarter-projekt med en simpel idé: En tandbørste-holder, der bruger UV-lys til at slå disse bakterier ihjel og sterilisere din tandbørste, når du ikke bruger den.

Hvis du har masser af sollys i dit badeværelse, kan Puretta endda køre af sig selv, for der er en solcelle indbygget, der kan hive nok energi ned til at levere UV-lys til sterilisationsprocessen.

Man kan selvfølgelig vende den om og sige, at du har overlevet indtil nu uden en steril tandbørste. Men har du tendens til bakteriefobi, kan det være, du skal slå et smut forbi Kickstarter-projektet her.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.