Forside Produkter HiFi & Surround

LG V30 kommer med heftig DAC og B&O-tunet lyd

-
LG V30 kommer med indbygget ESS Sabre DAC

Den nye topmodel smartphone fra LG, V30, får endnu bedre DAC (digital til analog konverter) end forgængeren.

LG er på trapperne med en ny topmodel smartphone og den koreanske elektronikproducent har endnu engang lagt sig i selen for at levere topkvalitet lyd fra en mobil enhed.

LG V30 kommer med en 32-bit ‘Advanced Hi-Fi Quad DAC’ (digital til analog konverter), model ESS SABRE ES9218P.

I forhold til forgængeren V20, der også havde en avanceret DAC, så er der nye features i denne.

En nyhed er digitale filtre. En funktion der normalt hører til de dyrere musikafspillere. Disse filtre kan forbedre lyden, ved at bearbejde ringninger før og efter den lyd der ønskes bearbejdet. Her har LG udviklet filterindstillingerne: Enhanced, Detailed, Live og  Bass.

Billedet herunder viser nogle af indstillingerne for filtrene.

DAC’en styrer venstre og højre kanal hver for sig for optimal ballance mellem kanalerne, og forvrængningen er så lav som 0,0002 procent.

Hardwaren er kraftig nok til at bearbejde selv store hi-res musikfiler, uden ‘lag’ (uønsket forsinkelse).

Telefonen kommer med MQA codec for streaming af hi-res musik fra Tidal musiktjeneste.

Der er indbygget ‘HD Audio Recorder’, der kan optage lyd i høj kvalitet.

B&O PLAY har fintunet lydoplevelsen i telefonen og der medfølger også et par B&O PLAY øretelefoner.

Det er ventet at LG V30 lanceres på IFA-udstillingen i Berlin der åbner i denne uge.

 

Annonce