Forside Nyheder

Restaureret Matador tilbage på skærmen d. 19/8

-
Matador. Foto fra Wikipedia

Udsendelsen af den nyrestaurede Matador fortsætter d. 19/8, men kun 5 afsnit i alt.

DR er ikke rundhåndede med at udsende den nyrestaurede udgave af Matador. Før sommer blev det til de første 7 afsnit og nu kommer de følgende 5 afsnit.

“19. august og fire lørdage frem sendes afsnit 8, 9, 10, 11 og 12”, fortæller kanalchef på DR1, Pil Gundelach Brandstrup, til dr.dk.

Når de 5 afsnit er udsendt på TV så må vi vente helt til 2018 med at se de sidste 12 afsnit.

“Det sker af hensyn til den øvrige sendeplan”, lyder det fra kanalchefen.

De første 7 afsnit, som DR indtil videre har vist i en restaureret udgave, er blevet vel modtaget af seerne. I gns. er hvert afsnit blevet set af knap 1,6 mio. (samlet på DR1, DRK og DR TV streaming), fortæller DR Medieforskning.

De første 12 afsnit vil også være tilgængelige på DR TV (streaming) frem til midten af november.

 

Annonce