Forside Nyheder

Samsung TV døde på stribe efter opdatering

-

Flere europæiske Samsung TV-modeller er gået i sort efter seneste softwareopdatering.

Samsung har fået udsendt en softwareopdatering til deres seneste Smart TV, der efterlader tv-apparaterne døde og ubrugelige.

Der rapportes om at Samsung TV indenfor både 6-serien og 7-serien er blevet “mursten” (bricked) efter opdateringen. De ramte TV-apparater vil ikke længere tænde.

Modelnavnene på de TV der er omfattet tæller bl.a. UExxMU7070, UExxMU6100, UExxMU6409, hvor xx er skærmstørrelsen; Men andre modeller kan være ramt.

Der er en længere tråd inde på Samsungs europæiske community, hvor frustrerede Samsung-ejere fortæller at deres TV nu har været ubrugeligt i 6 dage, siden den opdatering der udkom sidste fredag.

 

En løsning er på vej

Samsung ser dog ud til at have fundet en løsning på problemet nu.

Desværre, nu hvor TV’er dødt, så skal et fix installeres af en Samsung tekniker. De berørte kunder opfordres til at kontakte Samsung support for en aftale.

“We’ve had it confirmed that the solution that our TV guys have been testing works. It would need to be installed by an approved Samsung engineer, so please contact our TV Support teams so they can arrange a suitable appointment for you”.

 

Opdatering 28/8-17

Samsung fortæller til recordere.dk, at opdateringen ikke nåede at blive gennemført i Norden, og derfor er Samsung TV købt i Danmark ikke berørt.

 

Annonce