Forside * Nyheder

Boxers prisstigning skal først godkendes af myndighederne

-

Boxer kom til at afsløre deres forslag til 2018-priserne før det var godkendt af myndighederne.

I sidste uge kom Boxer TV til at lægge deres 2018-priser online, eller rettere det der er deres forslag til næste års priser.

Annonce:

Linket til priserne blev hurtigt trukket tilbage, og det er der en god grund til, for Boxers prisforslag er endnu ikke godkendt af konkurrencemyndighederne. Det skriver FlatpanelsDK.

Se også: Boxer TV priser for 2018 – Stigning på vej

Stofa overtog forleden Boxer TV, og som en del af aftalen måtte Boxer ikke lade priserne stige, med mere end det almindelige forbrugerindeks.

Ønskes en større prisstigning end forbrugerindeks skal det godkendes af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen først, og da Boxer lægger op til at deres Flex-pakke skal stige med 5,6% i 2018.

“Vi kan bekræfte, at vi har modtaget en anmodning fra Boxer, der beder om at få lov til at hæve nogle af sine priser fra årsskiftet. Vi skal ifølge tilsagnet godkende prisforhøjelser, der ligger over stigningen i forbrugerprisindekset, og vurderer i øjeblikket Boxers anmodning. Vi kommenterer herudover ikke på verserende sager”, oplyser Søren Bo Rasmussen, chef for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens fusionsenhed, til FlatpanelsDK.

Boxer TV afventer konkurrencemyndighederne og vil først kommentere på det når der er faldet en afgørelse.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.