Forside Nyheder

Danske Netflix-brugere er europamestre i ‘bingeracing’

-
Foto: recordere.dk

I ‘verdensmesterskabet i bingeracing’ der indtager de danske Netflix-brugere en 3. plads.

Når en tv-serie lanceres på streamingtjenesterne, og alle afsnit lægges frem samme dag, så starter et kapløb hos flere forbrugere om at se serien igennem.

Ses flere afsnit i træk kaldes det ‘bingewatching’, men indledes en maraton hvor alle nye afsnit ses indenfor 24 timer så kaldes det ‘bingeracing’.

Netop ‘bingeracing’ er vi europamestre i her i Danmark, fortæller Netflix.

Der er procentvis flest danske Netflix-brugere i Europa som ser nye serier igennem det første døgn efter premieren.

De ivrige danske fans af Netflix-serierne er nok til at sikre en global tredjeplads, lige i hælene på Canada og USA, når det gælder antallet af ‘bingeracere’ i forhold landets Netflix-brugere.

“Der ligger en helt særlig tilfredsstillelse i at være den første til at færdiggøre en god historie – uanset om det er de sidste sider af en god bog eller de sidste intense øjeblikke af din yndlingsserie”, siger Brian Wright, Vice President Original Series. Han fortsætter:

“Netflix har åbnet muligheden for at se serier på en helt ny måde, og der findes ikke noget bedre, end når vi kan se, hvordan en serie engagerer vores medlemmer og tænder en passion”.

Fænomenet spreder sig over alle slags serier, fra korte halvtimes komedier som Modern Family, Lovesick og Hænderne Fulde til de timelange thrillere som Stranger Things og House of Cards.

 

De 10 serier der ‘binges’ hurtigst på den danske Netflix

  1. Et år med Gilmore Girls
  2. The Seven Deadly Sins
  3. Marvel’s The Defenders
  4. The Ranch
  5. White Collar
  6. Santa Clarita Diet
  7. Hænderne fulde
  8. Lovesick
  9. Stranger Things
  10. Modern Family

 

De 10 lande med flest ‘bingeracere’

  1. Canada
  2. USA
  3. Danmark
  4. Finland
  5. Norge
  6. Tyskland
  7. Mexico
  8. Australien
  9. Sverige
  10. Brasilien

 

Annonce