Forside * Featured

Disney lancerer ’Movies Anywhere’ officielt – her er, hvad tjenesten kan

-

Den var god nok – Disney har samlet langt de fleste Hollywood-studier under samme online-hat.

’Movies Anywhere’-tjenesten, som vi tidligere har skrevet om, er nu blevet officielt lanceret af mediegiganten, og vi har nu flere og mere korrekte informationer end de første forlydender.

Annonce:

For det første – og det kommer næppe som nogen overraskelse – vil man i første omgang kun kunne registrere sig på tjenesten i USA. Kan man dog på en eller anden måde snyde systemet, har man adgang til sine film fra udlandet alligevel. Movies Anywhere lever nemlig angiveligt op til sit navn og registrerede brugere af tjenesten kan streame eller downloade filmene fra serverne i langt de fleste lande.

Dernæst viser det sig nu, at Sony Pictures er med i aftalen, i modsætning til de første forlydenders budskab. Dermed er det kun Paramount og Lionsgate, der ikke er med blandt Hollywoods største filmproducenter, og begge er åbne overfor at komme på senere.

Teknologien, der anvendes, hedder Keychest, og det er et system, Disney har benyttet sig af til deres egne film siden 2014. Men nu, hvor de andre studier er kommet oven i, dækker Movies Anywhere over 7.300 film.

 

 

Det er muligt at forbinde sin konto hos f.eks. iTunes, Google Play og Amazon med Movies Anywhere, sådan at de film, man har købt der, også kan findes på Disney-tjenesten. Man kan så at sige samle alle sine tidligere køb der.

Men nu ved vi også, at man kan købe film direkte på Movies Anywhere. Man kan simpelthen kigge i kataloget på Disney-tjenesten og så købe filmen via f.eks. sit iTunes-abonnement. Filmen bliver så tilgængelig begge steder.

Der er ifølge Engadget visse begrænsninger på tjenesten, der dog er ret lempelige:

  • Man kan kun have fire forskellige streams kørende på én gang pr. konto.
  • Den samme film kan kun streames to forskellige steder samtidigt.
  • Du kan registrere 8 forskellige devices pr. konto
  • I løbet af 12 måneder kan du kun registrere 16 forskellige devices pr. konto
  • Du kan vælge at registrere din device automatisk, når du downloader en film for første gang
  • Hvis din enhed er offline eller bliver slettet fra tjenesten, holder downloadede film op med at virke efter tre måneder
  • Film kan downloades til alle registrerede enheder på én gang, men den samme film kan stadig kun ses på to enheder samtidigt.

Det er gratis at tilmelde sig Movies Anywhere.

 

Demo video

Her er en videogennemgang som Movies Anywhere har udgivet (engelsk tale). Her viser de trin for trin hvad tjenesten kan.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.