Forside Nyheder

Kineserne gider heller ikke købe iPhone 8

-

Det er ikke kun i USA og Europa, at interessen for Apples iPhone 8-model er lav.

I et af Apples største markeder, Kina, er folk heller ikke specielt vilde med den. Det kan man læse i avisen South China Morning Post, der har kigget på årsagen til, at iPhone 8 nu er blevet sat kraftigt ned i pris i ”Riget i Midten”.

Kinesiske forhandlere giver rabatter, der svarer til over 1.000 danske kroner på iPhone 8- og 8 Plus-modeller, angiveligt fordi de simpelthen ikke sælger særlig godt.

De sælger dog bedre end iPhone 7, hvilket ikke nødvendigvis er tilfældet alle andre steder. I USA anslås det for eksempel, at iPhone 7 faktisk sælger bedre end iPhone 8 lige nu.

Salget er muligvis under, hvad forhandlerne forventede, men Apple kan også vælge at se glasset som halvt fyldt. Ifølge Apple Insider er der nemlig for første gang i seks kvartaler vækst i iPhone-salget i Kina, så selv om iPhone 8-salget skuffer, er det stadig en forbedring.

Annonce