Forside * Nyheder

DAB+ sikrer populære radiokanaler i 12 år

-
Foto: Shutterstock.com

Radiokanaler som NOVA FM, Voice og POP FM er sikret de næste 12 år på DAB+

Det nyåbnede DAB+ sendenet har fået en aftale i hus med Bauer Media, der er den største aktør på det kommercielle danske radiomarked.

Bauer står bag 7 radiokanaler, her i blandt populære kanaler som NOVA FM, Voice og POP FM.

Annonce:

“Som alle andre medier bliver radio mere og mere digital. For radio betyder det på sigt, at lytningen flytter sig mod DAB+ og internettet, og for os er det vigtigt at sikre, at vores lyttere over hele landet kan få adgang til Bauers radiokanaler på de platforme, som de foretrækker”, fortæller Bauer Medias CEO, Jim Receveur og fortsætter:

“Med introduktionen af DAB+ i Danmark har vi desuden fået mulighed for at etablere flere kanaler, der kan nå en meget stor del af danskerne samtidig med, at vi får sænket vores distributionsomkostninger markant. Det er en lykkelig situation, som alt i alt betyder, at vi kan sikre en vækst på det kommercielle radiomarked i Danmark i årene fremover”.

‘Digital Radio Teracom’, der er gatekeeper på DAB+ i Danmark, og Bauer Media har indgået en 12-årig aftale. Det betyder at radiokanalerne forløbig kan sende på det digitale radionet frem til år 2029.

Forleden kom også BBC og Ekstra Bladet med på DAB+ og Teracom fortæller at der fortsat er plads til 8-9 nye landsdækkende kommercielle radiokanaler.

 

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.