Forside Indhold og distribution Film

Blockbuster gik også i sort søndag

-
Foto: recordere.dk

Det store YouSee nedbrud trak også sine spor til filmtjenesten Blockbuster, der heller ikke var tilgængelig søndag.

Kunder der havde glædet sig til at slappe af med en film på filmtjenesten Blockbuster måtte gå i seng med uforrettet sag søndag.

Blockbuster var – ligesom mange andre tjenester fra TDC/Yousee – ramt af det store nedbrud søndag, der ifølge YouSee skyldtes et overgravet kabel på Sydhavnen mellem to af deres vigtige københavnske centraler.

“Vi har desværre nogle udfordringer med vores tjeneste her til aften, hvilket betyder du ikke kan benytte vores apps eller hjemmeside”, fortæller Blockbuster på Facebook og fortsætter:

“Vi arbejder på højtryk, men har desværre ikke nogen tidshorisont på nuværende tidspunkt”.

De henviser kunder der havde lejede film som ikke kunne ses pga. nedbrudet, om at kontakte deres kundeservice, hvorefter pengene bliver refunderet.

 

Annonce