Forside Indhold og distribution Musik

YouTube ‘Remix’ musiktjeneste har nu aftalerne i hus

-
Illustration: recordere.dk

Google gør klar til endnu en musiktjeneste. YouTubes nye åbner i det nye år og nu er aftalerne med pladeselskaberne i hus.

Spotify, Apple Music, Deezer, Tidal, Amazon Music, Google Play Music m.fl. får snart følgeskab af endnu en betalt musiktjeneste.

Det er YouTube der åbner streamingtjeneste, og det ventes at navnet bliver ‘Remix’. Dette er dog ikke bekræftet af YouTube selv.

Senest har YouTube landet aftaler med pladeselskaberne Sony og Universal. Tidligere på måneden kom aftalen med Warner på plads, så nu er de tre største pladeselskaber i hus.

Ifølge kilder Bloomberg har talt med, så ventes den nye musiktjeneste at få premiere i marts 2018.

Dette vil blive 3. forsøg fra Alphabet (moderselskabet for Google og YouTube) til at lande en musiktjeneste, efter Google Play Music og YouTube Red (sidstnævnte ikke er tilgængelig i Danmark).

Det vides endnu ikke om Google Play Music smelter sammen med den ny streamingtjeneste, eller om der er planer om at holde flere tjenester kørende.

 

Annonce