Forside * Nyheder

B&O kommer med taleassistenter i år

-
Foto: recordere.dk

Bang & Olufsen fremviste integration med Google Assistant på CES.

2018 bliver året hvor det bliver muligt at styre B&O-produkter med tale.

Her på CES-udstillingen kunne B&O i dag annoncere at der kommer Google Assistant til flere produkter i år, ligesom de gav en teknologi demonstration af Googles taleassistent bygget ind i en Beosound 1 højttaler.

Annonce:

Det bliver muligt både at styre eksisterende B&O-produkter med taleassistenterne, hvis de opdateres til det, ligesom Bang & Olufsen senere også vil komme med egen smarthøjttaler og hovedtelefoner med teknologien indbygget.

 

 

I første omgang er det Google Assistant, der ikke officielt er kommet til Danmark endnu, men andre taleassistenter – som Alexa – følger senere.

Deres mål er at have mindst én højttaler samt én hovedtelefon med de primære taleassistenterne indbygget, inden året er omme.

På videoen herover har de bygget Google Assistant ind i en Beosound 1 højttaler. De understregede dog at det ikke betyder at deres smarthøjttaler bliver en ombygget Beosound 1, det er alene en prototype de anvender i til udvikling.

Når talestyringen bliver klar vil det være muligt – efter eget valg at styre B&O-produkterne på forskellig måde: Via touch, via apps eller via tale.

 

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.