Forside Indhold og distribution Film

John Williams er ind over musikken til ’Solo: A Star Wars Story’

-

Der var nok mange, der lige skulle vænne sig til, at det ikke var John Williams’ vanlige strofer, der lagde bagtæppe til ’Rogue One’, da den kom ud sidste år.

Michael Giacchino er en af John Williams’ protegéer og gjorde et fint stykke arbejde, men Star Wars-fans lagde formentlig mærke til forskellen alligevel.

Det er heller ikke John Williams, der laver musikken til den næstkommende film fra Star Wars-universet, ’Solo: A Star Wars Story’. Det er derimod John Powell. Men John Williams hjælper alligevel til. Han har nemlig lovet at skrive et musikalsk tema til filmen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I ’Star Wars’-filmene har stort set alle karaktererne deres eget tema. Nogle gange falder de sammen, således er det ofte ’Force Theme’, der lyder, når Luke Skywalker er på skærmen, og Darth Vader følges ofte af variationer over ’Imperial March’. Men f.eks. Leia og Rey har deres helt egne temaer, der ofte lyder, når deres karakterer er i fokus.

Men Han Solo fik aldrig sit eget tema, trods hans centrale rolle i den oprindelige Star Wars-trilogi. Det får han nu, og det er derfor helt passende, at John Williams skriver temaet, selv om han ikke laver al musikken. Så kan John Powell få lov at lege med temaet og instrumentere det, som han vil.

Det bliver spændende at høre, om John Williams går efter noget western-agtigt á la ’Den gode, den onde og den grusomme’, Han Solos cowboy-attitude taget i betragtning, eller om det bliver noget mere heroisk, der også reflekterer Solos bløde side.

 

Annonce