Forside Nørd'o'teket

Wifi test: Linksys EA9500

-

Så er det tid til endnu en wifitest! Med lukkede øjne greb jeg en kasse fra TODO bunken, og søreme om ikke Linksys EA9500 blev den heldige vinder af en tur under slagtekniven.

Med et solidt udseende og ikke mindre end otte eksterne antenner taler EA9500 til vores indre nørd. Prisen som er nord for 2000 kr tyder også på at vi her har (eller i det mindste burde have..) med en kvalitetsrouter at gøre.

EA 9500 er en tri-band ruter og tilbyder dermed et 2,4 GHz og to separate 5 GHz wifi net. Alt det sædvanlige er til stede i GUI’en og tilmed en ret intuitiv metode til at prioritere trafikken til dine forskellige wifiklienter.

Selve GUI’en og den tilhørende App er lavet med nydelig grafik, men desværre har Linksys ligesom et deprimerendestort antal andre producenter valgt at “dumme interfacet ned” ved at fjerne enhver form for bare marginalt teknisk information.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvis alt virker som det skal, er det intet problem. Men hvis du skulle have problemer med dit wifi på en eller alle klienter er du helt og holdent overladt til dig selv. Der er ingen hjælp at hente i routerens management interface. Overhovedet.

Jeg kan ikke engang se hvilken kanal der benyttes på de forskellige wifi bånd. Det er uacceptabelt for en hvilken som helst router, men da i særdeleshed for en high-end router!

Jeg har brugt routeren som hverdags-wifi-dims i et par uger og så har gen gennemført den sædvanlige testomgang med 30 testcases fordelt på fem forskellige klienter og seks forskellige klient-positioner.

  • Det gode: EA9500 er en meget stabil router! Ingen problemer med klienter der falder af og lignende årsager til for tidligt gråt hår og problemer med hustruen
  • Det dårlige: Performance skuffer. EA9500 tåler ingen sammenligning med andre routere i samme prisleje jeg har testet.

Strømforbruget er synes jeg også, er i den høje ende. Sammenlignet med Synology RT2600 bruger EA9500 både i idle og aktiv tilstand tæt på dobbelt så meget strøm – og den yder dårligere!

Se hele testen her – Der var meget at snakke om så den er lang, men jeg har inkluderet links til de enkelte afsnit i videobeskrivelsen.

 

Nørd’o’teket

Denne artikelserie bringes i samarbejde med Nørd’o’teket, hvor du kan læse supernørden Steen Garbers Enevoldsen’s tanker om meget af den teknik du møder i hverdagen.

 

Annonce