Forside Nyheder

Nu med trådløs WiSA: Brug B&O-højttalerne til andre TV og stereo

-
Almando Multiplay Surround Switch

Almandos omskifter til højttalere fra Bang & Olufsen klarer nu også WiSA trådløs lyd.

Firmaet Almando har specialiseret sig i produkter der binder B&O-verdenen sammen med verdenen udenfor.

Særligt bokse der gør det muligt, at benytte højttalere fra Bang & Olufsen på forskellige måder, er blevet et kendingsmærke.

Almando Multiplay Surround Switch er en automatisk omskifter, fra tre kilder til B&O-højttalerne. Højttalerne kan være stereo eller surround, med én tv-kilde til surround og to andre kilder som stereo.

Indgang 1 er surround-indgangen, hvor der understøttes B&O-produkter forbundet via ‘B&O Powerlink’ samt Loewe-produkter forbundet via ‘Loewe Digital Audiolink’.

Indgang 2 er stereo, hvor tilslutningen kan være B&O-produkter forbundet via ‘B&O Powerlink’ eller stereo phono (RCA) via adapter.

Indgang 3 er stereo, hvor indgangen kan være digital optisk (SPDIF) eller trådløs Bluetooth.

Ideen er så at Almando-boksen sidder mellem disse – op til – 3 kilder og automatisk sender lyden videre til rummets B&O-højttalere. Dvs. at den selv finder ud af hvilken af de 3 kilder der spiller, og sender lyden ud til højttalerne.

Nyheden er at disse højttalere nu også kan tilsluttes med WiSA-standarden, som Bang & Olufsens trådløse højttalere benytter. Almando kan nu levere WiSA som option til deres ‘Multiplay Surround Switch’.

Det betyder at nyere B&O-højttalere som Beolab 17, 18, 19 og 20 kan tilsluttes trådløst til Almando-omskifteren.

Almando skriver endvidere at de er 100% kompatibel med Sonos Connect (ZP90) og Apple Airport Express, for tilslutning af et Sonos musiksystem eller Airplay, hvor volume reguleres på hhv. Sonos og Airplay.

 

Almando Multiplay Surround Switch, eksempel på anvendelse

 

Pris og tilgængelighed

  • Almando Multiplay Surround Switch koster €699 (ca. kr. 5.250)
  • WiSA option koster €200 (ca. kr. 1.500)

Bestilling hos Almando i Tyskland her.

 

Almando Multiplay Surround Switch

 

Understøttede højttalere fra Bang & Olufsen

B&O-højttalere via kabel (Powerlink via DIN)

– BeoLab 1
– BeoLab 2
– BeoLab 3
– BeoLab 4
– BeoLab 5
– BeoLab 7-1 / 7-2 / 7-4 / 7-6
– BeoLab 9
– BeoLab 10
– BeoLab 11
– BeoLab 2500
– BeoLab 3000 / 4500 / 5000
– BeoLab 4000
– BeoLab 6000 / 6002
– BeoLab 8000 / 8002
– BeoLab Penta
– BeoPlay S8

B&O-højttalere via kabel (Powerlink via RJ45)

– BeoLab 12-1 / 12-2 / 12-3
– BeoLab 14
– BeoLab 15 / 16
– BeoLab 17
– BeoLab 18
– BeoLab 19
– BeoLab 20
– BeoLab 50
– BeoLab 90

B&O-højttalere via WiSA (Trådløs lyd)

– Beolab 17
– Beolab 18
– Beolab 19
– Beolab 20
– Beolab 50
– Beolab 90

Annonce