Forside * Tests

TEST: BeoPlay H8i trådløse On-Ear hovedtelefoner med støjreduktion

-
BeoPlay H8i

På CES 2018 i Las Vegas Lancerede B&O deres næste generation af trådløse hovedtelefoner. Vi har testet BeoPlay H8i, der er en trådløs on-ear hovedtelefon.

BeoPlay H8i er de nye on-ear trådløse hovedtelefoner fra B&O, og udover forbedret støjreduktion, har batteritiden fået et løft. Vi har testet hovedtelefonerne.

 

Annonce:

Udpakning og tilslutning

Modellen vi testede var i Natural som er lys lædder, men BeoPlay H8i findes også i en sort læder farve kaldet Black.

Selve bøjlen er lavet i let aluminium, der er overtrukket med Lyst kernelæder, mens ørepuderne er et blødt skindmateriale med memoryskum.

Til forskel for den større H9i over-ear model fra BeoPlay er der ikke touch-kontrol. Alt betjening udføres ved hjælp af de fysiske knapper på BeoPlay H8i.

 

 

På venstre ørekop finder man en knap med 3 funktioner, trykker man den fremad slår man ANC (støjreduktion) til/fra, trykker man den tilbage slår man BeoPlay’s transparrency mode til og fra, og trykker man på den, tænder eller slukker man hovedtelefonen.

Det er også på venstre ørekop man finder et USB-C stik til opladning, og et minijack stik, hvis man ønsker at køre sine hovedtelefoner via kabel.

Transparrency Mode give dig mulighed for at høre hvad der sker omkring dig mens du har hovedtelefonerne på.

På højre ørekop finder man tre knapper, der bruges til lydstyrke, play/pause, og holder man play/pause inde i 3 sekunder, så sætter den parringsmode til bluetooth igang. Dobbeltklikker man på play/pause skifter den til næste nummer.

På indersiden af hovedtelefonen er ørekopperne markeret med R og L for højre og venstre.

 

Der er også en proximity-sensor indbygget, så hovedtelefonerne pauser musikken, hvis du tager hovedtelefonerne af.

 

 

Det indbyggede genopladelige batteri er på 1110 mAh, der skulle give 30 timers batteritid med ANC (støjreduktion) slået til, og helt op til 45 timer hvis ANC er slået fra.

Batteriet er ikke udskifteligt, og det er det som gør at man har kunne presse mere strøm ind på den lille plads. Bruger du hovedtelefonerne med kabel, har du op til 42 timer med ANC slået til. Opladning af batteriet tager ca. 3 timer og 40 minutter.

B&O har opdateret bluetooth 4.2 support, så du nu kan have to enheder tilsluttet til BeoPlay H8i samtidigt uden at skulle skifte forbindelse.

Hovedtelefonerne er lette at have på, og vejer ikke mere end 215 gram.

I kassen finder man udover hovedtelefonerne også et 1.5 meter mini-jack kabel, et USB-A til USB-C kabel, en adapter til brug i fly, en transport pose, samt en meget lille manual.

Resten kan man læse sig til i BeoPlay app’en som kan downloades til Android og iOS.

Læs også: TEST: BeoPlay H9i: Trådløse hovedtelefoner med støjreduktion

 

BeoPlay App Firmware opdatering og lyd optimering

 

Kom hurtig igang med BeoPlay app

Du kan som sagt hente BeoPlay appen til Android og iOS. Når du har forbundet hovedtelefonen til din smartphone, vil app’en give dig en hurtig gennemgang af de forskellige funktioner du kan med swipes på hovedtelefonen.

Bl.a. har du en “transparency mode”, der gør at musikken dæmpes, og de indbyggede mikrofoner lader dig høre hvad der foregår i lokalet du sidder i.

Det er også med app’en du kan opdatere firmwaren på dine BeoPlay H8i. Der var en ny firmware da vi tog hovedtelefonen i brug, og det tog ca. 15. Minutter at opdatere hovedtelefonerne til nyeste firmware. Det er vigtigt at man i den tid ikke forlader BeoPlay app’en, da opdateringen ellers stopper.

 

 

Hvordan er de at gå med.

Jeg har altid haft preference for over-ear hovedtelefoner, så personligt er jeg ikke så begejstret for det pres man oplever på ørene med on-ear hovedtelefoner.

Det sagt, er BeoPlay H8i nogle af de mere behagelige af slagsen, men som sagt on-ear / over-ear, det er en smagssag.

Jeg har et stort hoved, og oplevede flere gange at H8i følte jeg havde taget dem af, og derfor stoppede musikken. Ligesom jeg flere gange havde følelsen af at de gled af. Den oplevelse havde jeg ikke i min test af BeoPlay H9i over-ear modellen.

 

 

Hvordan lyder BeoPlay H8i?

Vi har lyttet til et meget varieret udbud af musik fra både FLAC, m4a og streaming fra Apple Music.

Et af vores faste testnumre er Sade’s Soldier of Love, og i standardindstillingen så lyder det godt, men det er som om der mangler noget diskant i Sade’s bløde stemme. Ikke at det lyder dårligt, men jeg var nødt til at gå ind i BeoPlay app’en og slå noget mere “bright” til for at få den klang som jeg forventer. Det gør sig gældende uanset om jeg spillede den i Apple Music eller i fysisk FLAC.

Så efter at jeg havde valgt at slå lidt mere diskant til, fortsatte jeg med at lytte til Andreas Vollenweider’s “Bella Donna”, der lyder rigtigt flot. Både bas og diskant har efter den nye indstilling en god klang, som giver plads til både harpe og fløjte.

Jeg har også brugt Radium app på iPhone og hørt meget på dancemusik på BeoPlay H8i, og også det giver en rigtig god lydoplevelse.

Bruger man BeoPlay’s app har de en “ToneTouch” funktion, hvor du kan vælge mellem Warm, Excited, Relaxed og Bright lyd-scener, eller trække en markør rundt i en lydcirkel og vælge din egen reference. Det var her jeg slog lidt mere diskant til.

Men alt i alt, så har BeoPlay H8i en rigtig god lyd og klang. Der er både god top og bund, uden at hverken bas eller diskant bliver for dominerende.

Vi har kørt med meget høj lydstyrke igennem det meste af testen, og efter en uges test med 5-8 timer dagligt var batteriet ikke nået ned på 30% da ugen var omme. Så står man og skal ud og flyve jorden rundt, er man godt dækket ind med bare én opladning.

BeoPlay’s ANC (automatiske støjdæmpning) er meget behagelig. Den fjerner store mængder af den støj der er omkring os i fly og ude i trafikken. Samtidigt er den ikke så dominerende i lydkvaliteten, og jeg oplevede faktisk at den musik jeg lyttede til lød renere med ANC slået til.

Der er også indbyggede mikrofoner til opkald. Der er faktisk to, og lydkvaliteten ved opkald er også god. Den skuffer naturligvis når man sammenligner den med musik, men når man taler med andre er tale begge veje meget klart.

 

 

 

Konklusion

BeoPlay H8i har en god lyd, et flot design og B&O logoet på siden. Alligevel ville jeg personligt foretrække at smide 800 kr. mere, og købe BeoPlay H9i, som i min optik er et bedre køb.

Men som sagt on-ear / over-ear er en smagssag, og h8i er en rigtig god trådløs hovedtelefon, pakket ind i B&O design.

Prisen på BeoPlay H8i er 2.999 kr.

 

BeoPlay H8i

2.999
8.2

Ydelse (lyd)

8.0/10

Brugervenlighed

8.0/10

Design

9.0/10

Trådløse features

8.0/10

Pris

8.0/10

Plus

  • Design
  • Lyd
  • Batteritid
  • Brugervenlighed

Minus

  • Ikke så god store hoveder
Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.