Forside Nyheder

Slut: En af verdens største B&O-samlinger under hammeren

-
Foto: Laurits.com

Her er auktionen for den ultimative fan af Bang & Olufsen. En af verdens største private samlinger af B&O er under hammeren.

Drømmer du om at blive ejer af B&O grej fra 1930’erne og frem, så er muligheden her nu.

I disse dage er en af verdens største samlinger af Bang & Olufsen effekter nemlig under hammeren hos autionshuset Lauritz.com

Ejeren startede samlingen for omkring 8 år siden, både på grund af hans passion for Bang & Olufsen men også med henblik på senere at lave et museum, hvor effekter ville blive udstillet i forskellige tidslommer og derfor indeholder samlingen utallige modeller af både tv, radio, højtalere m.m. på 300 kvm.

Men nu afhændes samlingen.

 

Foto: Laurits.com

 

Bang & Olufsen: Unik samling

B&O har tidligere vurderet at der næppe findes en tilsvarende privat samling i verden, og den indeholder udstyr de end ikke har i egen samling på Struer Museum.

Effekterne kan dateres helt tilbage til 1938 og helt op til nutidens digitale enheder i alt inden for tv’er, radioer, anlæg, højtalere, videomaskiner, telefoner, grammofoner, pladespillere, båndoptagere, brochure, skilte, diagrammer, møbler m.m.

 

Foto: Laurits.com

 

Pris og tilgængelighed

Kunne det friste er samlingen vurderet til 700.000 kr. men i skrivende stunde er budene ikke nået derop.

Find auktionen på lauritz.com

 

Foto: Laurits.com

 

Opdatering

Auktionshuset havde vurderet samlingens værdi til kr. 700.000,-

Budet endte på kr. 135.000,- og det var under mindsteprisen.

 

Samlingen indeholder

Ca. 100 Forskellige tv’er, bl.a.:
– BeoVision modeller.
– BeoCenter modeller.
– BeoVision MX modeller.

Ca. 100 Gamle radioer, bl.a.:
– Master 506.
– Master 42.
– Master 41 (Bakelit).
– Master 40.
– Master 38.
– Master de Luxe 413.
– Grand Prix 505.
– Grand Prix 510.
– Grand Prix.
– Jet 509.
– Jet 506.
– Jet 505.
– Mini 510.
– Beolit 41 (Bakelit).
– Standard Universal 40.
– Standard Universal 41.
– Beomaster 800.
– Standard 507.
– Minette 512K.

Ca. 20 Radio-grammofon møbler, bl.a.:
– Junior 510 RG.
– BeoMaster.
– Grand Prix.
– BeoVision.
– 47 RG – Master de Luxe 413.

Ca. 50 Anlæg med (cd – kassette – pladespiller), bl.a.:
– BeoSystem.
– BeoMaster.

Ca. 70 Båndoptagere (Spole – Kassette).

Ca. 100 Pladespillere, bl.a.:
– BeoSystem modeller.
– BeoGram modeller.
– BeoCord modeller.

Ca. 50 Videomaskiner.

Ca. 200 Højtalere, bl.a.:
– BeoVox modeller.

Telefoner, bl.a.:
– BeoCom modeller.

Skilte, bl.a.:
– Butiksskilt.
– Emaljeskilte (Nyere).
– Tryk.

Brochure, diagrammer, bl.a.:
– Manualer.
– B&O bog.

Diverse Jacob Jensen/Bang & Olufsen møbler, bl.a.:
– Jacob Jensen møblement, bestående af: sofa, lænestol samt tilhørende sofabord, med stel af sortlakeret træ, aluminium, gavle af akryl samt betrukket med kraftigt læder. Fremstillet hos Berg Furniture.
– Stereobænke / Tv borde i forskellige designs og med forskellige træsorter.

Samlingen befinder sig p.t. i Nordjylland hvor den kan besigtiges efter aftale.

Kilde: Lauritz.com

 

Annonce