Forside Indhold og distribution Musik

Video: Sådan giver du en iPod nyt liv

-

Nej, der er ikke tale om en tastefejl i overskriften.

Der skulle ikke have stået iPad. Det er en iPod, der er tale om.

For der er nemlig stadig masser af mennesker, der foretrækker ikke at streame musik fra mobilnettet via deres smartphone, men i stedet have det hele liggende på en veldesignet afspiller med en ordentlig DAC.

Og der er noget vidunderligt retroagtigt over gamle iPods rent designmæssigt, selvom de ikke engang er særligt gamle. Der er jo ikke ligefrem tale om et gammelt B&O-anlæg.

Men problemet er naturligvis, at 30GB ikke er ret meget i vore dage, hvis musikken gemmes med så lidt kompression som muligt. Derudover er de gamle iPods jo baseret på rigtige harddiske, og disse bliver hurtigt slidte eller beskadigede.

Løsningen er Flash-RAM, sådan at iPod’en kan komme op på f.eks. 250GB i stedet, og samtidigt sætte et nyt batteri i iPod’en, så den kan leve lidt længere.

Du skal bruge en god mængde behændighed, kombineret med nogle specialværktøjer, der dog kan købes på nettet. Og så skal man vide, hvordan man gør. Det sidste kan du finde ud af hos The Verges gadget-side Circuit Breaker, der har lavet en instruktionsvideo. Selve iPod-delen starter omtrent et kvarter inde i videoen.

Så nu ved du, hvad du skal lave i weekenden…

 

Annonce