Forside * Featured

Google filtrerer ”Kodi” fra på grund af pirateri…sådan da

-

Google gør hvad de kan for at hjælpe rettighedshavere, der føler, at søgemaskinen hjælper pirater med at finde ulovligt materiale på nettet.

Senest er Google holdt op med at vise søgeforslag, hvis man skriver ”Kodi” i søgefeltet.

Annonce:

Google bekræfter beslutningen overfor TorrentFreak: ”Siden 2011 har vi taget søgeforslag, der er tæt forbundet med brud på copyright, ud af Google Autocomplete. Beslutningen er i overensstemmelse med den strategi”, hedder det fra en talsperson.

Og det er da også rigtigt, at man ikke længere får søgeresultater forbundet med Kodi op som forslag, hvis man taster k, o, d og i ind i søgefeltet.

Men hvis man tilføjer et dask på mellemrums-tasten, sådan at søgemaskinen ikke længere er i tvivl om, hvad det er, man søger efter, kommer der stadig masser af søgeforslag forbundet med Kodi op – som man kan se på billedet herunder.

At Kodi bliver inkluderet i, hvad Google anser for at være ”tæt forbundet” med brud på copyright, antyder dog, at Kodi stadig ikke anses som en del af det gode selskab, selv om platformen forsøger at have så rent mel i posen som muligt.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.