Forside * Nyheder

Monty Python indtager Netflix

-

Man siger, at humor er tragedie plus tid.

Og det er langt fra al humor, der ældes med ynde. Det kan man imidlertid ikke sige om Monty Pythons bindegale form for humor, der snart har 50-års jubilæum og alligevel stadig er enomt sjov. Og nu kan den britiske komedie-trups udskejelser snart ses på Netflix.

Annonce:

Det skal med det samme siges, at vi endnu ikke ved med sikkerhed, hvilke af Monty Pythons produktioner, der kommer på Netflix i Danmark, for den officielle udmelding fra Monty Python-holdet siger blot, at ”ikke alle udgivelser lander i alle territorier samtidigt”.

Men den offentliggjorte fulde liste af Monty Python-produktioner, der kommer på streaming-platformen, kan ses herunder, og disse lander som minimum i Storbritannien 15. april. Så deromkring kan det være en god idé at holde øje med din Netflix-app, hvis du er Monty Python-fan.

Listen indeholder både film og tv-serier fra holdet, inklusive de to relativt sjældne ’Monty Python’s Fliegender Zirkus’-specialudsendelser, som de lavede til tysk tv. Her kan man opleve de britiske komikere tale tysk så godt, de kan, og se sketches, der aldrig nåede med i den originale, britiske tv-serie – bl.a. den sjove filosof-fodboldkamp, som nogen måske husker fra live-filme ’Monty Python Live at the Hollywood Bowl’.

Sidstnævnte er i øvrigt fraværende fra listen, og det samme er Monty Pythons sidste film som samlet trup, ’The Meaning of Life’ (Ikke at forveksle med ‘The Meaning of Live’, der er en dokumentarfilm om holdets sidste live-optræden i London).

Monty Python and the Holy Grail

Monty Python’s Life of Brian

Monty Python’s Flying Circus

Monty Python’s Fliegender Zirkus Season 1

Monty Python’s Personal Best: Season 1

Monty Python Conquers America

Monty Python’s Almost the Truth

The Meaning of Monty Python

Monty Python’s Best Bits (mostly): Season 1

Monty Python Live (Mostly): One Down, Five to Go

Monty Python: The Meaning of Live

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.