Forside Indhold og distribution Film

YouTube Red vil sende Susan Sarandon-film i biograferne

-
Foto: Derrick Rossignol / Creative Commons

Det ser ud som om Google ikke vil lade Amazon og Netflix være de eneste techgiganter, der er med til Oscar-festen hvert år.

YouTube Red, Googles abonnements-udgave af YouTube, er begyndt at købe film op til streaming på tjenesten, og har sagt at de i den kommende tid vil bruge ”hundreder af millioner dollars” på eksklusivt indhold.

En af de film, de netop har købt, kommer dog også i biograferne, hvilket er en forudsætning for at blive Oscar-nomineret.

Filmen har Susan Sarandon (bill.) i hovedrollen og hedder ’Vulture Club’. Den handler om en sygeplejerske, der tager alternative midler i brug, da hendes søn bliver kidnappet af terrorister og regeringen nægter at hjælpe. På rollelisten finder man også Edie Falco, kendt fra ’Nurse Jackie’ og ’The Sopranos’.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Til IndieWire siger en repræsentant til YouTube dog, at firmaet endnu ikke har fundet en distributions-partner, men bekræfter, at filmen er planlagt til at blive vist i biograferne.

YouTube Red har på det seneste annonceret købet af to andre film, der dog kun kommer på YouTube Red. Det er Morgan Spurlock’s opfølger til filmen, der satte ham på dokumentar-verdenskortet: ’Super Size Me 2: Holy Chicken’ og en satirisk hip-hop-film fra Eminem med navnet ’Bodied’.

Annonce