Forside * Featured

Apple i overhalingsbanen på microLED: Nærmer sig masseproduktion

-

Apple er længere fremme med egen produktion af microLED til mobile enheder end først antaget.

Tilbage i marts kom det frem at Apple i al hemmelighed havde udviklet på skærmtypen microLED på en fabrik i Californien, ikke langt fra hovedkvarteret i Cupertino.

Annonce:

Dette var en interessant nyhed, fordi microLED anses som en konkurrent til OLED.

Men hvor de microLED displays der hidtil har været vist frem for offentligheden er til store skærme, som Samsungs 146″ ‘The Wall’ TV, så lød rapporterne fra Californien at Apple selv arbejdede på microLED, men i små størrelser til mobile enheder.

 

Masseproduktion rykker nærmere

Dengang var forventningen at der nok ville gå 2-3 år inden Apple ville være i stand til at omsætte udviklingen til masseproduktion.

Nu fortæller senior analytiker hos Digitimes, Luke Lin, at masseproduktionen af Apples microLED displays er i planlægningsfasen, og at produktionen kan starte op allerede her i 2. halvdel af 2018 eller i begyndelsen af 2019. Informationerne stammer fra kilder i det asiasiske produktionsmiljø.

Dermed kan Apple have lagt sig i overhalingsbanen i forhold til displayproducenter som Samsung, LG og Sharp.

 

I samarbejde med TSMC

Apple arbejder med Taiwan Semiconductor Manufacturing Company (TSMC) omkring masseproduktionen af de displays, der i første omgang er til Apple Watch og et nyt produkt med AR (Augmented Reality). Sidstnævnte kan være de briller der tidligere har været rygtet på vej fra Apple.

Produktionsprisen vil til at begynde med dog være højere end tilsvarende OLED. Digitimes anslår at prisen for et microLED display vil være 400-600% højere end de OLED-displays der anvendes i Apple Watch nu.

Så det forventes kun at være de mere eksklusive modeller af Apples ur der i første omgang bliver udstyret med microLED. Brugen af den skærmteknologi kan forbedre urenes batteritid.

Ifølge Digitimes arbejder Apple sideløbende også på at udvikle microLED displays til MacBooks.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.