Forside Produkter Mobil

Asus klar med Zenfone 5 med Snapdragon 845

-
Asus Zenfone 5

Asus er klar med et nyt flagskib, der kommer med den nye Snapdragon 845, og som slår både Samsung og Sonys nyeste flagskibe på ydelse.

Zenfone 5 og Zenfone 5Z er to nye højtydende dualkamera smartphones fra Asus, med tynde bezels i et All-screen display.

Skærmen er på 6,2-tommer, med 90% screen-to-body ratio og et 100% DCI-P3 farveområde. Det er de første Zenfone-modeller til at komme med kunstig intelligens (AI) og anvender den med deres intelligente dual-kamera system, der konstant tilpasser sig, lærer og dermed leverer perfekte billeder hver gang. Kameraet består bla. af Sony’s IMX363-sensor, et 120° vidvinkel sekundært kamera og AI-forbedrede kamera funktioner – herunder AI Scene Detection og AI Photo Learning.

 

Super ydelse med Snapdragon 845

Asus Zenfone 5Z er drevet af den nyeste Snapdragon 845 mobilplatform med AIE, 3. Generation AI platform, hvilket inkluderer en Hexagon 685 Vector DSP, Adreno 630 grafik og Kryo 385 CPU. Kombineret med op til 8 GB RAM og 256 GB ROM, leverer Zenfone 5Z de mest accelererede AI-oplevelser, samt en fantastisk ydeevne kombineret med enestående energieffektivitet.

Asus Zenfone 5Z slår flagskibene fra Samsung og Sony.

 

Pris og tilgængelighed

Zenfone 5 vil være tilgængelig på det nordiske marked den 8. maj.
Zenfone 5Z vil være åben for forudbestilling den 8. maj, med levering i juni.
Begge modeller forhandles i Danmark hos Power, Komplett, DustinHOME & CDON.

Zenfone 5 | 5Z har følgende vejl. udsalgspris:

Zenfone 5* (ZE620KL) – 3290 DKK.
Zenfone 5Z** (ZS620KL) – 3990 DKK.

Annonce